:: wikimiki.org ::
| Internet |
InternetInternettet er en af de vigtigste opfindelser fra det 20. århundrede. Ikke fordi det i sig selv er noget teknisk vidunder på linje med relativitetsteorien, men pga. de store konsekvenser det har for vores måde at leve vores liv på. Her i internettets spæde start (Vi skriver nu år 2005) bliver internettet især brugt til at dele tekstbaseret information og nogle af de mest kendte koncepter er e-mail og hjemmesider. For fremtiden vil koncepter såsom Video on demand og Voice over IP (VoIP) formodentlig blive så integrerede i vores dagligdag at de afløser henholdsvis den traditionelle telefon og fjernsynet.
Webbaseret teknologi
I det øjeblik en teknologi bliver web-baseret opnår den en potentiel brugermasse som er lig med antallet af brugere på nettet, derfor er det nogle gange i de forløbne år set at en ny teknologi eller et begreb er blevet verdensberømt i løbet af ganske kort tid. Dette fænomen har blandt andet medført en it-boble i slutningen af 1990'erne, hvor mange firmaer og koncepter blev overvurderet og gik konkurs netop fordi det er så svært at vurdere en ides potentiale på internettet.
Nedenfor er listet en række af de ting internettet har ført med sig:
- e-mail
- Chat
- Hjemmesider
- Wikipedia
- VoIP
- Video on demand
Teknisk definition
Se [http://www.warriorsofthe.net/cgi-bin/download.pl/warriors-700-dk-VBR?url=http://www1.warriorsofthe.net/mirror/warriors-700-dk-VBR.mpg Warriors Of the web] for en animeret introduktion til teknologien bag internettet.
Internet er et WAN-datanet, der forbinder andre mindre datanet. Inter-net er sammensat af de 2 ord inter, som beyder mellem - og net, som på dansk er forkortelsen af datanet. Dataterminaludstyr (f.eks. computere) i internet kommunikerer med hinanden via protokoller.
Det største offentligt tilgængelige datanet i verden kaldes i daglig tale også simpelthen internet eller internettet (Note: Der har tidligere været udbredt at skrive dette net med stort I, men det regnes nu for korrekt at bruge lille begyndelsesbogstav). Nettet er organiseret i domæner. World Wide Web er den del af internet, som kan nås via HTTP-protokollen.
Internet benytter IP (OSI lag 3) som bæreprotokol og for eksempel TCP, UDP, ICMP og IGMP på OSI lag 4. Eksempler på TCP-baserede protokoller på OSI lag 5: POP3, IMAP, SMTP, FTP, HTTP, HTTPS, Telnet, NNTP. Alle disse protokoller er dokumenteret i såkaldte RFC'er.
Eksempler på andre meget brugte protokoller og andet: PPP, SLIP, LDAP, SSL, VRML og P2P.
Nogle af de mest kendte ting, der gør brug af disse protokoller er e-mail, nyhedsgrupper, FTP, World Wide Web, Gopher, SSH, finger og IRC. Ud af disse er World Wide Web og e-mail de mest brugte, og en masse andre ting er bygget ovenpå disse.
Privatpersoner og private virksomheden opnår forbindelser til internet ved at anskaffe en internetforbindelse fra en internetudbyder. Forsknings- og undervisningsinstitutioner er ofte forbundet til et forskningsnet.
Man kan tilslutte en computer til internet på forskellige måder:
- Som privat bruger var den mest udbredte metode via et modem, der er tilsluttet en telefon. Forbindelser via modem er stadig meget udbredt.
- I de senere år det blevet mere almindeligt med en såkaldt bredbåndsforbindelse, f.eks. en ADSL-forbindelse eller via antenneforeningens kabel med radio- og tv-signaler.
- De fleste virksomheder og institutioner har et netkort i hver computer, der er forbundet til et LAN, og det er normalt forbundet til internet via en router og ADSL eller en hurtigere forbindelse. Imellem router og lokalnet kan evt. anvendes en firewall.
Se også
- intranet
- extranet
- e-mail
- chat
- nyhedsgruppe
- DARPANet
Eksterne henvisninger
- [http://www.dr.dk/Videnskab/Emner/Informationsteknologi/Internettet/forside.htm DR's temaside om internettet]
- [http://www.rfc.net RFC]
- [http://virtualsociety.sbs.ox.ac.uk/reports/surf.htm Virtual Society, 5th January 2000, Sally Wyatt: They came, they surfed, they went back to the beach: why some people stop using the internet]
- [http://www.comon.dk/index.php?page=news:show,id=14746 6. august 2003, Comon.dk: SMS og e-mail ændrer sproget]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1234000/1234233.stm BBCNews, 22 March, 2001: Manners are lost in the net]
- [http://www.cs.cornell.edu/home/llee/extra/InternetSucks.html What's wrong with internet] [e-mail og internet kritisk].
- http://www.archive.org/ gemmer gamle internet sider.
- [http://www.dsn.dk/nfs/2001-1.htm#internet Dansk Sprognævn: Internet eller internet?]
- [http://ip-number.com Show your IP address]
Internettets historie
- [http://www.isoc.org/internet/history/ ISOC: History of the Internet]
- [http://dmoz.org/Computers/Internet/History/Timelines/ dmoz: Timelines]
- [http://www.videnssamfundet.dk/tidslinie.htm Dk: Hobbes Internet Tidslinie]
- [http://www.avda.dk/internettets-historie.html Internettets historie fra 1957 -]
Internetordbøger
- [http://www.sprog.asb.dk/sn/cisg Dansk-Engelsk CISG-Ordbog (juridisk ordbog)]
- [http://netdob.asb.dk/iasdk Den Danske Regnskabsordbog]
- [http://netdob.asb.dk/iasdkgb Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog]
- [http://www.dendanskenetordbog.dk/netdob Den Danske Netordbog]
- [http://netdob.asb.dk/idiom Den Danske Idiomordbog]
- [http://javabog.dk/OOP/kapitel23.jsp Engelsk-dansk EDB-ordliste]
- [http://www.informationsordbogen.dk Informationsordbogen]
Kategori:Datalogi
Kategori:Internet
Kategori:Kommunikation
Kategori:Menneskesamfund
fiu-vro:Internet
ja:インターネット
ko:인터넷
ms:Internet
simple:Internet
th:อินเทอร์เน็ต
20. århundrede19. århundrede - 20. århundrede - 21. århundrede - andre århundreder
----
----
----
Det 20. århundrede består af årene 1901 til 2000, det er ofte forvekslet med 1900-tallet som består af årene 1900 til 1999.
Det 20. århundrede var usædvanlig med baggrund i de teknologiske, medicinske, sociale og ideologiske ændringer som skete. Endelig var århundredet præget af en lang række opfindelser, og en skala af krig og folkemord som ikke var set tidligere.
Alle aspekter af livet for så godt som alle mennesker blev forandret fundamentalt i løbet af det 20. århundrede.
århundrede 20.
ja:20世紀
ko:20세기
simple:20th century
E-mailE-mail står for Electronic Mail (Elektronisk Post, E-post eller blot epost)
Det muliggør at man kan sende post til en anden person over internet, men der findes alternative standarder for afsendelse af e-mail, for eksempel X.400.
E-mail før internet
E-mail blev taget i brug før internettet blev oprettet.
E-mail startede i 1965, som en måde hvorpå en masse brugere på en hovedcomputer kunne kommunikere med hinanden. Senere blev det lavet, så man kunne sende beskeder mellem servere.
Fordi ikke alle computere på datanettet var koblet direkte op via internettet, blev e-mail sendt via en protokol kaldet UUCP. Og man var nødt til at bruge selve vejen til beskeden og den server den var på.
Ruten til selve beskeden blev kaldt bang path. Udtrykket bang path fordi hvert hop er adskilt med bang-tegnet "!".
Eksempelvis:
- !bigsite!foovax!barbox!me
- Henviser til serveren bigsite, til computeren forvax og til kontoen barbox
E-mail i dag
I dag bliver alle e-mail leveret direkte til host/serveren, ved brug af MX-post i DNS-systemet.
En moderne e-mail-adresse skrives for eksempel således jsmith@example.com og skal læses som jsmith på example.com.
- jsmith er brugernavn for brugeren på serveren
- example.com er serveren hvortil meddelelsen skal leveres.
Læg mærke til, at det såkaldte "snabel-a" (@) i virkeligheden er et sammenskrevet, engelsk ord, "at" = hos eller ved. Dette tegn er helt parallelt med &-tegnet, der er et sammenskrevet, latinsk "et" = og.
Formatet på en e-mail-adresse er beskrevet i [http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc2822.html RFC2822].
E-mail-adresser har normalt fire felter:
- Fra - Hvem der har sendt meddelelsen
- Til - Hvem der skal modtage meddelelsen
- Emne - Hvad meddelsen handler om
- Indhold - Hvad selve meddelsen indholder
Andre felter der kan udfyldes er:
- Cc - Kopi til anden
- Bcc - Modtagerene kan kun se sig selv som modtager, rykker op i Til når brevet sendes.
- Klips - En fil eller anden dokument vedlagt meddelelsen
- Dato - Dato for hvornår den er skrevet
- Indholdstype - Indeholder information om hvordan meddelelsen er blevet leveret. Via MIME-typen.
Modtagelse af e-mail
For at modtage e-mail benyttes oftest enten POP3- eller IMAP-datanetprotokollerne.
Afsendelse af e-mail
For at sende en e-mail, bruger man SMTP-protokollen. Da der kun kan sendes 7-bits data via email, skal andre data base64-kodes inden de sendes.
Proprietære e-mail-systemer
Hvor både POP3, IMAP og SMTP er internationale standarder specificeret i deres respektive RFC-dokumenter, findes der også proprietære systemer som for eksempel Microsft Exchange (server) og Microsoft Outlook (klient) og Lotus Notes.
Tegnsæt/format
Kommunikation går på tværs af landegrænser, derfor skal man være opmærksom på modtagerens tegnsæt - f.eks. er danske tegn ikke lige synlige uden for Danmark. Det mest normale tegnsæt var tidligere ASCII, men nu er ISO-8859 mere normalt, ligesom UTF-8 er på vej frem.
Tilsvarende gælder, at kodningen eller formatet af brevet kan volde problemer "i den anden ende". Det mest normale var tidligere almindelig "brødtekst", dvs. bogstaverne a-z (og måske æ, ø, å) samt tal og punktuation- og specialtegn. Det er også muligt at benytte HTML-formateret tekst, men så bør man aftale med modtagere, om dette er acceptabelt. Årsagen hertil er, at brevet kan vokse sig så stort, at modtagerens brevkasse fyldes op og nægter at modtage mere.
Se også
- Chat
- E-mail-klient
- Nyhedsgruppe
- Spam
- Webmail
Eksterne henvisninger
- [http://www.comon.dk/index.php?page=news:show,id=14746 6. august 2003, Comon.dk: SMS og e-mail ændrer sproget]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1234000/1234233.stm BBCNews, 22 March, 2001: Manners are lost in the net]
- [http://www.cs.cornell.edu/home/llee/extra/InternetSucks.html What's wrong with internet] [e-mail kritisk].
- Google: [http://directory.google.com/Top/Arts/Visual_Arts/ASCII_Art/Smileys/ Smileys]
Kategori:Internetteknologi
Kategori:Kontorteknik
ja:電子メール
ko:전자 우편
simple:Email
th:อีเมล
HjemmesideEn hjemmeside er den vigtigste eller først besøgte webside i en persons eller en organisations fremtræden på www. Kan også benævnes indgangsside.
Eksempel på brug: Sprognævnets hjemmeside er http://www.dsn.dk.
Hjemmeside kan også betyde den samling websider og webtjenester der udgør en persons, organisations eller aktivitets fremtræden på www. Bruges ofte for websted og website.
Eksempler på brug: en kursushjemmeside kan bestå af flere (tæt forbundne) websider.
Note: Den side en browser viser når man åbner den, kaldes startside og ikke hjemmeside, selv om det godt kan være at man har valgt en hjemmeside som startside.
Formålet med en hjemmeside kan være at lave et visitkort, en database, reklame eller anden information, der kan formidles elektronisk.
Generelt er der ingen grænser for, hvad man formidler via en hjemmeside, ud over de ophavsretsmæssige undtagelser.
En hjemmeside er placeret på en webserver. Som privatperson kan man købe plads til en hjemmeside på et webhotel. Alle verdens webservere udgør World Wide Web. Internettet derimod, indeholder mere udover www-servere (news-server, e-mail-servere...).
Måden som hjemmesiden er opbygget på hedder Webdesign. En hjemmeside konstrueres vha. programmeringssprogene HTML og CSS, eller også kan en hjemmeside designes udelukkende i Macromedia Flash. Yderligere funktionalitet, som f.eks. kontrol af browservinduer, kan tilføjes ved hjælp af Javascript. Dette er de fundamentale client-side programmeringssprog.
For mere advancerede hjemmesider, kan man benytte sig af server-side programmeringssprog, som f.eks. ASP og PHP. Disse giver mulighed for mere fleksible hjemmesider, der også kan drage nytte af databaser.
Kilder/henvisninger
- Terminologiudvalget
Kategori:Internetteknologi
ja:ホームページ
simple:Home page
Telefon
En telefon er et elektrisk apparat til overføring af samtale over afstande.
Alexander Graham Bell regnes af mange som telefonens opfinder, da han byggede sin udgave i 1876. Andre regner Philip Reis som opfinder i 1860, men hans opfindelse regnes nu for en forløber for Bells udgave.
Den amerikanske kongres anerkendte den 15. juni 2002 Antonio Meucci som den officielle opfinder af telefonen.
Virkemåde ved manuel central
I begyndelsen bestod et telefonapparats betjeningsdele (i mange udformninger) af en mikrofon, et hørestykke (hængende på en krog eller i en 'gaffel') og et håndsving til en lille generator. Senere blev mikrofon og 'telefon' sammenbygget til den mikrotelefon, vi alle kender som telefonrøret eller 'knoglen'. Dette besynderlige kælenavn fik den, da den første helstøbte telefon af bakelit kom frem. Telefonrøret lignede en sort knogle, hvorfor den også fik navnet 'en negerknogle'.
Ved opkald drejede man på håndsvinget, så generatoren kunne sende en strøm gennem telefonlinjen til centralen, hvor den bevirkede at en lille klap faldt ned ved ens nummer i centralbordet. Så kunne telefonistinden se, hvem der havde kaldt centralen. Samtidig lød et lille signal for at henlede opmærksomheden på opkaldet.
Derefter løftede man hørestykket, så kontakten i dens fjederbelastede krog/gaffel kunne skifte linjen om fra generatoren til mikrofon og hørestykke. Når telefonistinden på centralen så fik koblet sit eget hovedsæt og mikrofon på linjen, kunne man tale med hende og bede om at blive koblet til den abonnent man ville tale med (hørte denne ind under en anden central, bad man om denne central og blev stillet videre).
Telefonistinden lagde så en ringespænding den anden abonnents linje, så hans telefon ringede, og når han så tog røret af gaflen (der koblede klokken fra) etablerede telefonistinden så kontakt mellem de 2 linjer så man kunne tale sammen. Hun lukkede så klappen foran nummeret på centralbordet. Når samtalen så var forbi, 'ringede man af' ved at hænge røret på plads og dreje håndsvinget. Klappen faldt så ned igen, så telefonistinden kunne se at samtalen var ovre, så hun kunne fjerne sine mellemledninger.
Virkemåde med automatisk central
Senere kom de automatiske centraler, så håndsvinget kunne erstattes af en drejeskive, der sendte impulser til et automatisk omskifterværk, der etablerede forbindelsen automatisk, lagde en ringespænding ud til den opkaldte, og sendte en ringetone tilbage til opkalderen. Ved løft af røret dannedes forbindelsen automatisk, ganske som vi kender det i dag med trykknaptelefonerne. Her er pulserne erstattet af et DTMF-tonesystem til centralkredsløbene. Sidste skud på stammen er de digitale telefoner, hvor man gør op med den traditionelle linjesignalering og lader telefon og central kommunikere via digitale pulstog.
Se også
- Centralbestyrer
- Telefoni
Kategori:Elektroniske apparater
ja:電話
ms:Telefon
simple:Telephone
th:โทรศัพท์
1990'erneÅrhundreder: 19. århundrede - 20. århundrede - 21. århundrede
Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne - 1990'erne - 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne
År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
----
Begivenheder
- Kraftig vækst i brugen af internet. Fald i prisen på computere og anden teknologi.
- Begyndelsen på GATT, verdenshandelsorganisationen og andre globale økonomiske institutioner.
- Kloning (af fåret Dolly).
- Sovjetunionens sammenbrud i 1992. Enden på Den kolde krig.
- Human Genome Projektet påbegyndes.
- Den globale menneskeskabte indflydelse på miljøet accepteres bredt.
- Balkankrig i det tidligere Jugoslavien.
- Golfkrigen 1991 og embargo mod Irak.
- Efter 1992 stiger aktiemarkedet kraftigt. Mod slutningen af årtiet er stigningen særligt kraftig for IT-virksomheder og virksomheder inden for bioteknologi.
- År 2000-problemet
- Eritrea opnår uafhængighed fra Etiopien
- Apartheid opgives i Sydafrika, og en ANC-regering med Nelson Mandela i spidsen overtager magten.
- Nordyemen og Sydyemen forenes i Yemen.
Verdens ledere
- George H.W. Bush
- Bill Clinton
- Saddam Hussein
Kunstnere
- Sandra Bullock
- Tim Burton
- Jim Carrey
- Kevin Costner
- Harrison Ford
- Mel Gibson
- Tom Hanks
- Helen Hunt
- Samuel L. Jackson
- Ashley Judd
- Nicole Kidman
- Demi Moore
- Mike Myers og Dana Carvey (Wayne's World)
- Jack Nicholson
- Nirvana
- Michelle Pfeiffer
- Julia Roberts
- Meg Ryan
- Adam Sandler
- M. Night Shyamalan
- Mira Sorvino
- Quentin Tarantino
- Billy Bob Thornton
- Uma Thurman
- Bruce Willis
å
ja:1990年代
ko:1990년대
simple:1990s
zh-min-nan:1990 nî-tāi
E-mailE-mail står for Electronic Mail (Elektronisk Post, E-post eller blot epost)
Det muliggør at man kan sende post til en anden person over internet, men der findes alternative standarder for afsendelse af e-mail, for eksempel X.400.
E-mail før internet
E-mail blev taget i brug før internettet blev oprettet.
E-mail startede i 1965, som en måde hvorpå en masse brugere på en hovedcomputer kunne kommunikere med hinanden. Senere blev det lavet, så man kunne sende beskeder mellem servere.
Fordi ikke alle computere på datanettet var koblet direkte op via internettet, blev e-mail sendt via en protokol kaldet UUCP. Og man var nødt til at bruge selve vejen til beskeden og den server den var på.
Ruten til selve beskeden blev kaldt bang path. Udtrykket bang path fordi hvert hop er adskilt med bang-tegnet "!".
Eksempelvis:
- !bigsite!foovax!barbox!me
- Henviser til serveren bigsite, til computeren forvax og til kontoen barbox
E-mail i dag
I dag bliver alle e-mail leveret direkte til host/serveren, ved brug af MX-post i DNS-systemet.
En moderne e-mail-adresse skrives for eksempel således jsmith@example.com og skal læses som jsmith på example.com.
- jsmith er brugernavn for brugeren på serveren
- example.com er serveren hvortil meddelelsen skal leveres.
Læg mærke til, at det såkaldte "snabel-a" (@) i virkeligheden er et sammenskrevet, engelsk ord, "at" = hos eller ved. Dette tegn er helt parallelt med &-tegnet, der er et sammenskrevet, latinsk "et" = og.
Formatet på en e-mail-adresse er beskrevet i [http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc2822.html RFC2822].
E-mail-adresser har normalt fire felter:
- Fra - Hvem der har sendt meddelelsen
- Til - Hvem der skal modtage meddelelsen
- Emne - Hvad meddelsen handler om
- Indhold - Hvad selve meddelsen indholder
Andre felter der kan udfyldes er:
- Cc - Kopi til anden
- Bcc - Modtagerene kan kun se sig selv som modtager, rykker op i Til når brevet sendes.
- Klips - En fil eller anden dokument vedlagt meddelelsen
- Dato - Dato for hvornår den er skrevet
- Indholdstype - Indeholder information om hvordan meddelelsen er blevet leveret. Via MIME-typen.
Modtagelse af e-mail
For at modtage e-mail benyttes oftest enten POP3- eller IMAP-datanetprotokollerne.
Afsendelse af e-mail
For at sende en e-mail, bruger man SMTP-protokollen. Da der kun kan sendes 7-bits data via email, skal andre data base64-kodes inden de sendes.
Proprietære e-mail-systemer
Hvor både POP3, IMAP og SMTP er internationale standarder specificeret i deres respektive RFC-dokumenter, findes der også proprietære systemer som for eksempel Microsft Exchange (server) og Microsoft Outlook (klient) og Lotus Notes.
Tegnsæt/format
Kommunikation går på tværs af landegrænser, derfor skal man være opmærksom på modtagerens tegnsæt - f.eks. er danske tegn ikke lige synlige uden for Danmark. Det mest normale tegnsæt var tidligere ASCII, men nu er ISO-8859 mere normalt, ligesom UTF-8 er på vej frem.
Tilsvarende gælder, at kodningen eller formatet af brevet kan volde problemer "i den anden ende". Det mest normale var tidligere almindelig "brødtekst", dvs. bogstaverne a-z (og måske æ, ø, å) samt tal og punktuation- og specialtegn. Det er også muligt at benytte HTML-formateret tekst, men så bør man aftale med modtagere, om dette er acceptabelt. Årsagen hertil er, at brevet kan vokse sig så stort, at modtagerens brevkasse fyldes op og nægter at modtage mere.
Se også
- Chat
- E-mail-klient
- Nyhedsgruppe
- Spam
- Webmail
Eksterne henvisninger
- [http://www.comon.dk/index.php?page=news:show,id=14746 6. august 2003, Comon.dk: SMS og e-mail ændrer sproget]
- [http://news.bbc.co.uk/hi/english/sci/tech/newsid_1234000/1234233.stm BBCNews, 22 March, 2001: Manners are lost in the net]
- [http://www.cs.cornell.edu/home/llee/extra/InternetSucks.html What's wrong with internet] [e-mail kritisk].
- Google: [http://directory.google.com/Top/Arts/Visual_Arts/ASCII_Art/Smileys/ Smileys]
Kategori:Internetteknologi
Kategori:Kontorteknik
ja:電子メール
ko:전자 우편
simple:Email
th:อีเมล
HjemmesideEn hjemmeside er den vigtigste eller først besøgte webside i en persons eller en organisations fremtræden på www. Kan også benævnes indgangsside.
Eksempel på brug: Sprognævnets hjemmeside er http://www.dsn.dk.
Hjemmeside kan også betyde den samling websider og webtjenester der udgør en persons, organisations eller aktivitets fremtræden på www. Bruges ofte for websted og website.
Eksempler på brug: en kursushjemmeside kan bestå af flere (tæt forbundne) websider.
Note: Den side en browser viser når man åbner den, kaldes startside og ikke hjemmeside, selv om det godt kan være at man har valgt en hjemmeside som startside.
Formålet med en hjemmeside kan være at lave et visitkort, en database, reklame eller anden information, der kan formidles elektronisk.
Generelt er der ingen grænser for, hvad man formidler via en hjemmeside, ud over de ophavsretsmæssige undtagelser.
En hjemmeside er placeret på en webserver. Som privatperson kan man købe plads til en hjemmeside på et webhotel. Alle verdens webservere udgør World Wide Web. Internettet derimod, indeholder mere udover www-servere (news-server, e-mail-servere...).
Måden som hjemmesiden er opbygget på hedder Webdesign. En hjemmeside konstrueres vha. programmeringssprogene HTML og CSS, eller også kan en hjemmeside designes udelukkende i Macromedia Flash. Yderligere funktionalitet, som f.eks. kontrol af browservinduer, kan tilføjes ved hjælp af Javascript. Dette er de fundamentale client-side programmeringssprog.
For mere advancerede hjemmesider, kan man benytte sig af server-side programmeringssprog, som f.eks. ASP og PHP. Disse giver mulighed for mere fleksible hjemmesider, der også kan drage nytte af databaser.
Kilder/henvisninger
- Terminologiudvalget
Kategori:Internetteknologi
ja:ホームページ
simple:Home page
WikipediaWikipedia er en encyklopædi med åbent indhold, skrevet i samarbejde mellem sine brugere. Wikipedia styres af Wikimedia, en non-profit fond oprettet specielt til formålet. Her i , spænder den over et stort emneområde og har artikler i den danske udgave. I januar 2004 indeholdt Wikipedias sprogudgaver tilsammen cirka 400.000 artikler, hvoraf knap 200.000 artikler var på engelsk.
Wikipedia blev påbegyndt med den engelske udgave af Larry Sanger og Jimbo Wales den 15. januar 2001. Den danske udgave blev påbegyndt den 1. februar 2002.
Bærende principper
De tre bærende principper på Wikipedia, der tilsammen definerer dens niche på World Wide Web er:
# Den er, eller sigter på at blive, primært en encyklopædi.
# Den er en wiki, det vil sige den kan redigeres af hvem som helst.
# Den er med åbent indhold under GNU Free Documentation License.
Wikipedia støttes af Richard M. Stallman og Free Software Foundation. Stallman påpegede brugbarheden af en "fri universel encyklopædi" før Wikipedia blev startet.
Software og hardware
Oprindeligt startede Wikipedia med at køre på UseModWiki, skrevet af Clifford Adams.
26. januar 2002 skiftede den engelske Wikipedia program fra UseModWiki til PHP og mySQL.
25. september 2002 skiftede den danske Wikipedia til samme program.
Projektet kører på flere dedikerede servere, der er placeret i Florida, USA. Disse servere er ansvarlige for Wikipedia på alle sprog og for postlisterne.
Vandalisme
En af udfordringerne på Wikipedia er "vandalisme" - forstået som tåbelige eller provokerende redigeringer i artiklerne.
Sarah Lane, vært for "Sarah's Blog Report", som er en del af tv-programmet Screen Savers, "vandaliserede" i en af sine udsendelser Wikipedia-siden om monkeypox i engelske Wikipedia-udgave. Hun skrev "Sarah Lane is totally cool and does not have monkeypox". Senere skrev hun: "Selv om jeg er imponeret over letheden og enkeltheden, er det også en smule skræmmende. Hvad hvis jeg for eksempel havde skrevet Min chef er en stor fed
-
- og hans telefonnumer er
- ? Selvfølgelig vil det blive slettet igen, men den kræver en lang række engagerede brugere og administratorer".
"Fordi (Wikipedia) er et fuldstændigt frit open source-projekt, tiltrækker det også en række anarkistiske personer," Larry Sanger, medstifter af Wikipedia, til Wired News: "Heldigvis er de fleste brugere parate til at reagere mod vandalisme ... og få det fjernet umiddelbart efter at det er opstået".
Se også
- Den danske Wikipedias historie
Kategori:Leksikon
Kategori:Websites
Kategori:DK5 03
als:Wikipedia
ja:ウィキペディア
ko:위키백과사전
ms:Wikipedia
roa-rup:Uichipedia
simple:Wikipedia
th:วิกิพีเดีย
zh-min-nan:Wikipedia
VoIPVoIP (Voice over IP) er betegnelsen for teknologi til at transportere telefoni via et datanetværk baseret på IP.
Teknikken har været anvendt i en del år, og er bl.a. blevet anvendt til at forbinde telefoncentraler via WAN, eller til at give enkeltstående telefoner adgang til en central telefoncentral.
En nyere anvendelse er at lave telefonsamtaler mellem software på pc'er. Dette kaldes ofte pc-telefoni eller internet-telefoni og kan suppleres med også at overføre et videosignal, så man får en videotelefon.
Endelig bruges VoIP-teknologi til såkaldt IP-telefoni, der basalt set handler om at udskifte traditionelle telefoncentraler med udstyr der bruger IP via en datanet-infrastruktur i stedet for en separat telefoni-infrastruktur.
External Links
- [http://voip.value-guides.com/blogvoip/ VoIP News]
Kategori:Datalogi
Kategori:Kommunikation
ja:IP電話
WAN
Wide Area Network, WAN er et datanet, der typisk spænder over flere byer.
Kategori:Datalogi
Kategori:Kommunikation
ja:Wide Area Network
Datanet
Et datanet er lavet til at formidle/videresende data via netudstyr mellem to eller flere stykker datanet-vært.
Enhederne, som genererer eller er sidste modtager, kaldes datanet-værter.
Data sendes over et datakredsløb via et medium. Mediet kan være et elektrisk kabel (kobber - elektrisk energi), en optisk fiber (lys - elektromagnetiske bølger) eller et trådløst datanet (radio - elektromagnetiske bølger).
Datanet kategoriseret efter udstrækning
Datanet kan kategoriseres ved deres fysiske udstrækning:
- PAN (eng. Personal Area Network) - Dækker nogle få meter.
- trådløst PAN WPAN (eng. wireless Personal Area Network) - F.eks. fra en bærbar eller PDA til en printer via Bluetooth.
- LAN (lokalnet, hjemmenet, eng. Local Area Network) - Et LAN dækker typisk op til 5 km diameter (nogle bygninger).
- trådløst LAN WLAN (eng. Wireless Local Area Network). F.eks. Wi-Fi.
- MAN (eng. Metropolitan Area Network) - MAN dækker typisk mellem 5 og 50 km diameter (en by).
- WAN (eng. Wide Area Network) - WAN dækker typisk flere byer.
- IPN (eng. InterPlaNet, InterPlanetary Internet)
Datanet kategoriseret efter interaktion
Datanet anvendelser kan kategoriseres med hensyn til datanet-værternes funktionnelle interaktion:
- klient-server (eng. client-server)
- peer-to-peer
- multi-tier arkitektur
Datanet kategoriseret efter topologi
Datanet anvendelser kan kategoriseres med hensyn til det forbundne datanets topologi:
- Stjernenet (eng. star network)
- delvist forbundet datanet (eng. grid network)
- trænet (eng. tree network)
Generelt om datanet
Datanet udveksler data i henhold til datanetprotokoller. Disse kan med fordel kategoriseres i lag i henhold til OSI-modellen.
Et kredsløbskoblet datanet (eng. Circuit-Switched Network, CSN) formidler/tilvejebringer et datakredsløb mellem datanet-værter. Et analogt telefonsystem PSTN er et eksempel på et kredsløbskoblet datanet. En analog telefon er et stykke kredsløbskoblet datanet-vært.
Et pakkekoblede datanet (eng. Packet-Switched Network, PSN) er lavet til at formidle/videresende datapakker. PSDN er pakkekoblede datanet. En computer med ethernet netkort er et stykke pakkekoblet datanet-vært.
Inden en datastrøm eller datafil sendes ud gennem et pakkekoblet datanet, opdeles de i bidder kaldet datapakker.
Internettet er et WAN PSN, som benytter IP (OSI lag 3) som bæreprotokol til for eksempel TCP, UDP og IGMP (OSI lag 4). Eksempler på TCP baserede protokoller: FTP, HTTP, Telnet, NNTP (OSI lag 5).
Lokalnet (LAN) benytter typisk DIX ethernet II eller IEEE 802.3 (OSI lag 2) som bæreprotokol og ramme.
Se også
- Trådløst datanet
- Frie radionet
- Selvkonfigurerende radionet
Eksterne henvisninger
- [http://www.erg.abdn.ac.uk/users/gorry/course/intro-pages/lan.html LAN, Local Area Network]
- [http://www.erg.abdn.ac.uk/users/gorry/course/intro-pages/man.html MAN, Metropolitan Area Networks]
- [http://www.erg.abdn.ac.uk/users/gorry/course/intro-pages/wan.html WAN, Wide Area Networks]
- [http://www.informatik.uni-mannheim.de/informatik/pi4/lectures/RN/CN-Title/form/basclase.htm Computer Networks - Basics: Classification]
- [http://net-faq.dk Ofte stillede spørgsmål om netværk (på dansk)]
- [http://www.cs.ucl.ac.uk/staff/S.Bhatti/D51-notes/node1.html Introduction and Overview of Communication Systems]
- [http://www.ipnsig.org/ Interplanetary Internet (IPN)]
- [http://www.spaceref.com/focuson/ipn/ SpaceRef Focus On: The InterPlanetary Internet (IPN)]
- [http://www.gcn.com/vol18_no34/snapshot/771-1.html October 11, 1999; Vol. 18 No. 34, NASA project calls for taking the Internet to Mars]
Kategori:Datalogi
Kategori:Kommunikation
ja:コンピュータ・ネットワーク
simple:Computer network
th:เครือข่ายคอมพิวเตอร์
zh-min-nan:Tiān-náu bāng-lō·
DataterminaludstyrDatanets enheder, som genererer data eller er sidste modtagere af data, kaldes værter (eng. hosts). Værter kaldes også endeterminaler (eng. End Stations (ES)) eller dataterminaludstyr (eng. Data Terminal Equipment (DTE)).
Terminaludstyr kan være skrivere (eng. printer), computere, PDA og mobiltelefoner.
Kategori:Datalogi
Kategori:Kommunikation
ComputerEn computer eller en datamat er en maskine, der kan lave
automatiske beregninger.
Ordet datamat stammer fra 1960'erne, men er efterhånden blevet
fortrængt af ordet computer. Professor Peter Naur, der blev
tilbudt stillingen som den første danske professor i Datalogi,
spurgte på et møde, om der var nogen, der havde et forslag til et godt
dansk ord for det engelske computer. Per Brinch Hansen kom frem
til datamat på basis af laundromat/vascomat i et nærliggende
møntvaskeri.
Computerens historie
Tanken om programstyrede regnemaskiner har rødder tilbage til det
industrielle gennembrud i England omkring 1800. Den fremgår f.eks. af
Jacquards mønstervæv og Charles Babbages udviklingsarbejde.
Hulkortmaskinerne var også programmerbare.
Hollerith/IBM’s maskiner blev programmeret med
koblingstavler, mens Powers benyttede connectionboxe.
I slutningen af 1920 dukkede de første naturvidenskabelige
hulkortanvendelser op. De spillede ikke den store mængdemæssige rolle,
men var vigtige for den fortsatte tekniske udvikling. Der var tale om
analytisk statistik og udarbejdelse af astronomiske tabeller. Siden
fulgte en lang række andre opgaver. Disse stillede krav om maskiner
med stadig større programmer. Connectionboxenes manglende
fleksibilitet gjorde dem uegnede til dette formål, og alle
naturvidenskabelige beregninger blev derfor udført på
koblingstavleprogrammerede maskiner.
De tidlige computere (maskiner) 1949 – 1959
De første computere blev bygget i England og USA omkring 1950,
men deres forhistorie går tilbage til regnemaskineprojekter, der i
1930’erne blev udviklet i forskellige forskningsmiljøer. Under
anden verdenskrig blev en række regnemaskineprojekter anset for
krigsvigtige og derfor statsfinansierede. Efter krigen fortsatte den
offentlige finansiering af videnskabelige forsknings- og
udviklingsprojekter frem til begyndelsen af 1950’erne. Derfor
overtog industrien udvikling og bygningen af computere; og fra 1959
kom computernes gennembrud.
Om computer
En computer er en (normalt elektronisk) maskine som bearbejder
data, informationer, som den modtager fra brugeren
eller programmer. Hvis man går helt ned og kigger i cpu'en, består den
kun af 0- og 1-taller (Bit).
Den består grundlæggende af: Inputenhed på dansk en
indtastningsenhed eller forskellige indlæsningsenheder, en
bearbejdningsenhed, processoren (CPU) med
hukommelse (ram) til at gemme oplysningerne midlertidigt under
bearbejdelsen af dem, en harddisk til opbevaring af
styresystem, programmer og data f.eks. dokumenter efter at
computeren er slukket samt en enhed til visning af resultatet (kan
f.eks. være en skærm eller en printer).
Computere kan deles op i 2 hovedområder:
#Personlige computere (som regel kun en enkelt skærm med
kabinet der indeholder CPU - regneenheden, hukommelse, harddisk og
input (modtage info udefra) og output (sende info til f.eks. skærm,
printer, harddisk, brænde cd etc.).
#Store computersystemer (for håndtering af store mængder data i
firmaer/organisationer). Herunder hører også server og
mainframe.
Computertyper
Acorn BBC model B, Acorn Archimedes, Amiga, Amstrad,
Apple Macintosh, Commodore 64, Commodore PET,
Commodore VIC-20, PC, ZX80, ZX81,
ZX Spectrum.
De personlige computere skal bruge et styresystem for at kunne
virke.
Store computersystemer
De store computersystemer har stor hukommelse og hurtige
regneenheder, processorer. Her bearbejdes
informationer som ville tage lang tid på en personlig computer.
En anden vigtig forskel er, at servere og især mainframes er designede
til at være tilgængelige hele tiden. Det betyder blandt andet at
hardware og software kan opgraderes mens systemet kører. Der vil også
ofte være redundante komponenter som f.eks. 2
strømforsyninger i maskinen.
Navne der bliver brugt om disse store computere er:
- Mainframe
- Server
- Supercomputer
Disse computere bruges f.eks. til bearbejdning af store datamængder:
- Banksystemer
- Cad-tegning
- grafiske processer med tekst og billeder (desktoppublishing, dtp)
- musikkomponering
- Statistik
- videoredigering
Se også
- Internet
- klyngecomputer
- indlejret system
- PC
- datanet
- datalogi
- Førstegenerationsdatamat
- Andengenerationsdatamat
- Tredjegenerationsdatamat
- Linux
- Microsoft
- mikrocontroller
Kilder og eksterne henvisninger
- [http://www.apple.com/dk Apple]
- [http://www.apple.com/dk/macosx/ Mac OS X]
- [http://www.dell.dk Dell]
- [http://www.hp.dk Hewlett Packard og Compaq]
- [http://www.ibm.dk IBM]
- [http://arxiv.org/PS_cache/nlin/pdf/0506/0506030.pdf "Chaos in
computer performance", Hugues Berry fra det franske forskningsinstitut
for information og automation, INRIA. (pdf)]
- Terminologiudvalget
- Kap.3, s.42: Learning from the masters 1963-66 i: A
Programmer's Story : The Life of a Computer Pioneer. - 2004 / Per
Brinch Hansen. 2004 (tilgængelig i åben digital udgave på Brinch
Hansens hjemmeside)
Kategori:Computere
ja:コンピュータ
ko:컴퓨터
ms:Komputer
nb:Datamaskin
simple:Computer
th:คอมพิวเตอร์
World Wide WebWorld Wide Web (eller WWW) er et hypertekst-system, der fungerer over Internet. I daglig tale bruges termen Internet ofte fejlagtigt om World Wide Web.
For at se information på WWW bruger man et program kaldet en browser til at hente hjemmesider fra en webserver og vise dem på brugerens skærm. Brugeren kan så følge hyperlinks til andre sider eller sende information tilbage til serveren. Det at følge et hyperlink kaldes også at surfe på Internet.
Som basis for WWW er der tre standarder eller protokoller: En URL, der angiver en unik adresse for hver eneste side på WWW; HTTP der specificerer, hvordan browseren og serveren sender information til hinanden, og HTML der definerer, hvordan informationen skal formateres, så den kan vises af browseren. Yderligere er der også kommet ASP og PHP til, hvor siderne dannes dynamisk på serveren.
For at finde en ønsket side blandt de mange sider på WWW, bruger man ofte en søgemaskine, hvor den største søgemaskine for tiden er Google. I Danmark er Jubii en populær søgemaskine og portal.
Se også
- Internets historie
Eksterne henvisninger
- [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20040416/IT/104230028/0/RUMFART 16.04.2004, Ing.dk: World Wide Webs fader får Millennium-pris]
- [http://news.bbc.co.uk/1/hi/technology/3357073.stm 31 December, 2003, BBCNews: Web's inventor gets a knighthood] The inventor of the world wide web, Tim Berners-Lee (ca. 1989), has been awarded a knighthood for his pioneering work. Citat: "...The original idea of the web was that it should be a collaborative space where you can communicate through sharing information..."
- [http://www.w3.org/History.html WorldWideWeb Consortium, founders of the web]
[http://www.avda.dk/search-engines.html Information om søgemaskiner]
Kategori:Internet
Kategori:Kommunikation
ja:World Wide Web
ko:월드 와이드 웹
simple:World Wide Web
th:เวิลด์ไวด์เว็บ
OSI-model
ISO's OSI-model (Open Systems Interconnection model) er en datakommunikationsmodel bestående af 7 lag. Den har aldrig fået den afgørende rolle som den var tiltænkt. Den rolle fik i stedet TCP/IP stærk hjulpet frem af Internettets fremmarch. Ikke desto mindre er modellen velegnet til undervisning i lagdelte modeller, og en del af de protokoller som blev lavet til modellen lever videre i andre sammenhænge.
Det fysiske lag
Dette er den måde hvorpå information bliver overført. Gennem fiberkabel, radio, laser og den slags. På dette lag beskrives specifikationer for det fysiske medium, som signaler bevæger sig igennem.
Data link laget
Her tages højde for svagheder ved det fysiske medium. Der tilføjes informationer der bruges til at sikre mod forvanskning af data. Hvis der kan være flere end to computere på samme fysiske netværk tilføjes der også information om afsender og modtager.
Netværkslaget
I dette lag bestemmes dataveje i systemer med flere fysiske netværk, samt der bestemmes logiske adresser.
Transportlaget
Transportlaget sørger for at data som er blevet skilt ad og sendt flere forskellige veje gennem nettene, igen bliver samlet i den rigtige rækkefølge. Her sikres det også, at data ikke er tabt undervejs. En dataforbindelse som går gennem mange computere har kun et transportlag i enderne af forbindelsen.
Sessionslaget
Sessionslaget holder styr på hvis tur det er til at sende og om forbindelsen er åben eller ej.
Præsentationslaget
Præsentationslaget oversætter dataformater, hvis de to kommunikerende computere ikke bruger samme tegnsæt, byterækkefølge eller på anden måde opbygger informationerne forskelligt.
Programlaget
Det er her hvor data rent faktisk bruges til noget.
Se også
- datanetprotokol
Eksterne henvisninger
- [http://www.hackerscenter.com/KnowledgeArea/papers/download/ISO_OSI_7_Layer_model_and_other_models.htm ISO OSI 7 Layer model and other models]
- [http://www.lex-con.com/osimodel.htm Protocol Stacks in Relationship to the OSI Model]
- [http://www.inetdaemon.com/tutorials/theory/osi/index.html Theory - OSI Model]
- [http://www2.rad.com/networks/1994/osi/layers.htm The Seven Layers Model]
- [http://libra.unitbv.ro/internet/OSI%20model.htm ISO-OSI model]
- [http://rfc.sunsite.dk/ SunSITE.dk: RFC HyperText Archive]
- [http://www.networksorcery.com/enp/default0501.htm RFC Sourcebook]
- [http://searchnetworking.techtarget.com/sDefinition/0,,sid7_gci523729,00.html OSI Reference Model illustrated].
- [http://www.scit.wlv.ac.uk/~jphb/comms/osirm.crit.html Criticisms of the ISO OSI Reference Model].
Kategori:Datalogi
ja:OSI参照モデル
ko:OSI 모델
TCP
TCP/IP er en forkortelse for Transmission Control Protocol / Internet Protocol. TCP/IP gør det muligt at kommunikere over et netværk, og er oftest benyttet på internettet og på intranet.
TCP/IP er egentlig to adskilte protokoller i OSI-modellen. TCP og UDP hører til i lag 4, transportlaget, og IP hører til i lag 3, netværkslaget. Mens TCP/IP betegner en protokolstak for hele OSI-modellen.
Se også
UDP, IP, Echo, QOTD, Telnet, NTP, DHCP (mere eller mindre), Finger, IMAP, SNMP, IRC, POP3, IMAPS, HTTPS, POP3S, RTSP, NNTP.
Ekstern henvisning
- [http://net-faq.dk/ Ofte stillede spørgsmål om netværk]
Kategori:Internetteknologi
ja:TCP/IP
ICMP
Internet Control Message Protocol (ICMP) er en del af TCP/IP-protokolsuiten og er defineret i RFC 792. ICMP-beskeder bliver typisk genereret som svar på fejl i IP-datagrammer, for at diagnostikere et lokalnet og til "routing"-formål.
Flere jævnligt brugte netværkshjælpeværktøjer fungerer ved hjælp af ICMP-beskeder. Mest kendt er nok hjælpeværktøjet "ping", med hvilket man kan "pinge" en anden TCP/IP-node. Ping benytter ICMP's "echo"- og "echo reply"-beskeder. En relateret kommando er "traceroute" (på Microsoft Windows-platforme "tracert") der fungerer ved at sende UDP-datagrammer med et manipuleret IP-time-to-live (TTL)-felt og derpå forventer ICMP's "time to live exceeded in transit"- og "destination unreachable"-beskeder som svar.
ICMP-beskeder er kapslet ind i et IP-datagram og modtagelse er derfor ikke garanteret.
Ekstern henvisning
- [http://www.ietf.org/rfc/rfc792.txt RFC792] (på engelsk)
Kategori:Internetteknologi
ja:Internet Control Message Protocol
OSI-model
ISO's OSI-model (Open Systems Interconnection model) er en datakommunikationsmodel bestående af 7 lag. Den har aldrig fået den afgørende rolle som den var tiltænkt. Den rolle fik i stedet TCP/IP stærk hjulpet frem af Internettets fremmarch. Ikke desto mindre er modellen velegnet til undervisning i lagdelte modeller, og en del af de protokoller som blev lavet til modellen lever videre i andre sammenhænge.
Det fysiske lag
Dette er den måde hvorpå information bliver overført. Gennem fiberkabel, radio, laser og den slags. På dette lag beskrives specifikationer for det fysiske medium, som signaler bevæger sig igennem.
Data link laget
Her tages højde for svagheder ved det fysiske medium. Der tilføjes informationer der bruges til at sikre mod forvanskning af data. Hvis der kan være flere end to computere på samme fysiske netværk tilføjes der også information om afsender og modtager.
Netværkslaget
I dette lag bestemmes dataveje i systemer med flere fysiske netværk, samt der bestemmes logiske adresser.
Transportlaget
Transportlaget sørger for at data som er blevet skilt ad og sendt flere forskellige veje gennem nettene, igen bliver samlet i den rigtige rækkefølge. Her sikres det også, at data ikke er tabt undervejs. En dataforbindelse som går gennem mange computere har kun et transportlag i enderne af forbindelsen.
Sessionslaget
Sessionslaget holder styr på hvis tur det er til at sende og om forbindelsen er åben eller ej.
Præsentationslaget
Præsentationslaget oversætter dataformater, hvis de to kommunikerende computere ikke bruger samme tegnsæt, byterækkefølge eller på anden måde opbygger informationerne forskelligt.
Programlaget
Det er her hvor data rent faktisk bruges til noget.
Se også
- datanetprotokol
Eksterne henvisninger
- [http://www.hackerscenter.com/KnowledgeArea/papers/download/ISO_OSI_7_Layer_model_and_other_models.htm ISO OSI 7 Layer model and other models]
- [http://www.lex-con.com/osimodel.htm Protocol Stacks in Relationship to the OSI Model]
- [http://www.inetdaemon.com/tutorials/theory/osi/index.html Theory - OSI Model]
- [http://www2.rad.com/networks/1994/osi/layers.htm The Seven Layers Model]
- [http://libra.unitbv.ro/internet/OSI%20model.htm ISO-OSI model]
- [http://rfc.sunsite.dk/ SunSITE.dk: RFC HyperText Archive]
- [http://www.networksorcery.com/enp/default0501.htm RFC Sourcebook]
- [http://searchnetworking.techtarget.com/sDefinition/0,,sid7_gci523729,00.html OSI Reference Model illustrated].
- [http://www.scit.wlv.ac.uk/~jphb/comms/osirm.crit.html Criticisms of the ISO OSI Reference Model].
Kategori:Datalogi
ja:OSI参照モデル
ko:OSI 모델
OSI-model
ISO's OSI-model (Open Systems Interconnection model) er en datakommunikationsmodel bestående af 7 lag. Den har aldrig fået den afgørende rolle som den var tiltænkt. Den rolle fik i stedet TCP/IP stærk hjulpet frem af Internettets fremmarch. Ikke desto mindre er modellen velegnet til undervisning i lagdelte modeller, og en del af de protokoller som blev lavet til modellen lever videre i andre sammenhænge.
Det fysiske lag
Dette er den måde hvorpå information bliver overført. Gennem fiberkabel, radio, laser og den slags. På dette lag beskrives specifikationer for det fysiske medium, som signaler bevæger sig igennem.
Data link laget
Her tages højde for svagheder ved det fysiske medium. Der tilføjes informationer der bruges til at sikre mod forvanskning af data. Hvis der kan være flere end to computere på samme fysiske netværk tilføjes der også information om afsender og modtager.
Netværkslaget
I dette lag bestemmes dataveje i systemer med flere fysiske netværk, samt der bestemmes logiske adresser.
Transportlaget
Transportlaget sørger for at data som er blevet skilt ad og sendt flere forskellige veje gennem nettene, igen bliver samlet i den rigtige rækkefølge. Her sikres det også, at data ikke er tabt undervejs. En dataforbindelse som går gennem mange computere har kun et transportlag i enderne af forbindelsen.
Sessionslaget
Sessionslaget holder styr på hvis tur det er til at sende og om forbindelsen er åben eller ej.
Præsentationslaget
Præsentationslaget oversætter dataformater, hvis de to kommunikerende computere ikke bruger samme tegnsæt, byterækkefølge eller på anden måde opbygger informationerne forskelligt.
Programlaget
Det er her hvor data rent faktisk bruges til noget.
Se også
- datanetprotokol
Eksterne henvisninger
- [http://www.hackerscenter.com/KnowledgeArea/papers/download/ISO_OSI_7_Layer_model_and_other_models.htm ISO OSI 7 Layer model and other models]
- [http://www.lex-con.com/osimodel.htm Protocol Stacks in Relationship to the OSI Model]
- [http://www.inetdaemon.com/tutorials/theory/osi/index.html Theory - OSI Model]
- [http://www2.rad.com/networks/1994/osi/layers.htm The Seven Layers Model]
- [http://libra.unitbv.ro/internet/OSI%20model.htm ISO-OSI model]
- [http://rfc.sunsite.dk/ SunSITE.dk: RFC HyperText Archive]
- [http://www.networksorcery.com/enp/default0501.htm RFC Sourcebook]
- [http://searchnetworking.techtarget.com/sDefinition/0,,sid7_gci523729,00.html OSI Reference Model illustrated].
- [http://www.scit.wlv.ac.uk/~jphb/comms/osirm.crit.html Criticisms of the ISO OSI Reference Model].
Kategori:Datalogi
ja:OSI参照モデル
ko:OSI 모델
IMAP
IMAP (Internet Message Access Protocol, blev tidligere kaldt for Interactive Mail Access Protocol) er en datanetprotokol der i lighed med POP3 benyttes til at få adgang til e-mail fra en e-mail-server. Den nuværende version af IMAP, IMAP version 4 revision 1 (IMAP4rev1), er defineret i RFC 3501.
De fleste e-mailklienter kan konfigureres til at give adgang til e-mail enten via POP3- eller IMAP-protokollen. Ved POP3 hentes e-mail ned til e-mailklienten og slettes derefter fra e-mailserveren. Ved IMAP eksisterer et ægte client-server forhold idet e-mails bliver på e-mailserveren og e-mailklienten giver besked til serveren om hvad den ønsker der gøres ved en given e-mail. Eksempelvis kan man på en IMAP-e-mailserver oprette andre mapper hvor e-mail fra indbakken kan flyttes over i, e-mail kan naturligvis slettes osv. Fordelen er at brugeren kan se alle sine e-mails fra en vilkårlig e-mailklient eller endda benytte flere forskellige e-mailklienter uden at e-mail der allerede er læst og hentet ned skal flyttes.
Både POP3 og IMAP benytter SMTP-protokollen til at sende e-mail.
Eksterne henvisninger
- [http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc2060.html Internet Message Access Protocol - version 4rev1], [http://www.ietf.org/rfc/rfc2060.txt original RFC2060]
Kategori:Internetteknologi
ja:Internet Message Access Protocol
SMTP
Simple Mail Transfer Protocol (ofte forkortet til SMTP) er en protokol man bruger til at sende e-mail med.
Ved SMTP er der ingen login-krav, som for eksempel POP3, og protokollen udnyttes derfor ofte til reklame-post (engelsk spammail). For at gøre det sværere at sende reklame-post tillades kun videresendelse af e-mails modtaget fra klienter på ens eget domæne - andre afvises. En liste over åbne SMTP-mailrelæer er her:
[http://www.ordb.org/ Open Relay Database (ORDB)].
Historie
SMTP blev brugt for første gang i 1980. Siden er protokollen beskrevet i flere RFC-dokumenter.
Tekniske detaljer
SMTP startede som en ASCII-baseret protokol. Det betyder at SMTP er en 7-bit-protokol, så alle andre tegn en tegnene i det amerikanske alfabet skal behandles specielt. En meddelelse, som skal sendes via SMTP indledes med en række linjer på formen nøgle=værdi. Herefter følger en blank linje og selve teksten. Meddelelsen afsluttes med et punktum på en linje for sig.
De fleste nøgler bruges internt af protokollen, men nøgler som afsender og modtager kan ændres af brugeren. I selve protokollen er der ingen kontrol af f.eks. afsenderoplysningerne, men de fleste postservere kan indstilles så de kun accepterer post fra bestemte domæner.
Afsnit i meddelelsen, som ikke kan udtrykkes som ASCII skal base64-kodes. På denne måde sikres det, at data overlever en eventuel transport over kommunikationslinjer, der kun kan håndtere 7-bits data.
En postserver, der bruger SMTP kan kun sende post til en anden SMTP-server. Da det er de færreste, der har direkte adgang til en SMTP-server, bruges protokoller som IMAP og POP3 til den sidste del af transporten af post til modtageren.
Eksterne henvisninger
- [http://rfc.sunsite.dk/rfc/rfc2821.html Simple Mail Transfer Protocol], [http://www.ietf.org/rfc/rfc2821.txt original RFC2821]
- [http://directory.google.com/Top/Computers/Internet/Abuse/Spam/Blacklists/ Spam Blacklists]
- Nogle af de mest kendte SMTP-serverprogrammer er [http://www.sendmail.org/ Sendmail] og [http://www.postfix.org/ Postfix].
Kategori:Internetteknologi
ja:Simple Mail Transfer Protocol
HTTP
HTTP eller HyperText Transfer Protocol er en protokol, som primært bruges til kommunikation på World Wide Web (WWW).
Specifikationerne bestemmes af W3C (World Wide Web Consortium)
HTTP er en protokol der beder en server på TCP-port 80 om specifikke sider. Serveren svarer med en fil eller en fejlbesked.
HTTP 1.0 er forskellig fra andre protokoller (såsom FTP), idet forbindelsen afbrydes, efter at den ønskede opgave er udført (eller en serie af opgaver er udført). Dette er ideelt for WWW, hvor der henvises til sider på tværs af webservere. Det kan dog skabe problemer for programmøren, da der kan være behov for at kende brugerens nuværende situation på serveren. Dette kan registeres i en såkaldt cookie. HTTP 1.1 kan opretholde forbindelsen (Connection: keep-alive).
Der findes en anden og mere sikker protokol kaldet HTTPS, som kan anvende enhver form for kryptering, så længe den forstås på begge sider af forbindelsen.
Den præcise beskrivelse af HTTP version 1.1 er beskrevet i RFC-2616.
Ekstern hevisning/kilde
- [http://www.w3.org/Protocols/rfc2616/rfc2616.txt RFC-2616] (på engelsk)
Kategori:Internetteknologi
ja:Hypertext Transfer Protocol
ko:HTTP
th:HyperText Transfer Protocol
Telnet
Fjernstyring af tekstbaserede konsoller feks : router, linux eller DOS.
Se også
Fjern-adgang
Kategori:Internetteknologi
ja:Telnet
Plantilla:Autotrad
Este artículo es una mala traducción. Posiblemente sea una traducción automática que no ha sido revisada por humanos, o una traducción de una persona que no conoce con profundidad el español o la lengua de origen. ¡Toma la información con precaución! Si deseas colaborar con Wikipedia, encuentra el artículo original y [ mejora esta traducción].
category:Wikipedia:Traducción automática
gu Links slots Dorota Rabczewska rozstpy pharmacy
|
|
|
|
