:: wikimiki.org ::

Linux

Linux

Linux er et kerne-projekt, der går ud på at udvikle en UNIX-lignende kerne, som er POSIX-kompatibel. Linux-kernen er den centrale del af en såkaldt Linux-distribution. Udtrykket "Linux" bruges ofte om en hel Linux-distribution. Denne sprogbrug er dog omstridt. Linux-projektet blev startet i 1991 af finnen Linus Torvalds, som fik den gode idé at bede andre om at hjælpe via internettet. Kildekoden var offentligt tilgængelig, og det har efterhånden fået mange tusinde til at deltage i projektet med at videreudvikle Linux-kernen. Udviklingen af Linux-kernen foregår stadig i et internationalt miljø af interesserede programmører. Dog er mange af de vigtigste programmører i dag ansat af forskellige virksomheder, der ser en interesse i at støtte udviklingen af Linux kernen. Det er også årsagen til den juridiske strid, der er i gang imellem SCO (der ejer nogle af licensrettighederne til Unix) og IBM. SCO beskylder IBM (og andre virksomheder) for at have kopieret kildekode fra Unix ind i Linux, men har ikke leveret beviser for påstanden. Linux-kernen blev oprindeligt kun udviklet til Intel-baserede pc'er, men sidenhen er den udviklet til at kunne bruges på næsten alle computertyper fra indlejrede mikrosystemer til store mainframes. Kernen udmærker sig ved at være frit tilgængelig, relativt stabil (i det mindste på x86), og der er fri adgang til kildekoden, som er sikret ved hjælp af GPL, som er en fri software-licens. Opbygningen er traditionelt blevet karakteriseret som en monolitisk kerne i modsætning til en mikrokerne. Linux-distributionerne har i øjeblikket deres største udbredelse på servere, men er hastigt på vej mod pc'ens "desktop" (2004). Valget af navnet Linux er en konsekvens af Linus Torvalds eget navn Linus, og et x der repræsenterer tilhørsforholdet til Unix. Som et kuriosum kan det nævnes, at Linus Torvalds oprindeligt havde planer om at offentliggøre Linux under navnet Freax (Free, freak og x fra Unix). Ari Lemmke, der stillede serverplads til rådighed for den første offentlige udgave, var dog ikke tilfreds med dette navn og gav i stedet Linus Torvalds adgang til et katalog med navnet linux.

Se også

- Filesystem Hierarchy Standard
- SSLUG
- ØJLUG

Eksterne henvisninger

- [http://www.linuxin.dk Linuxin.dk] - dansk internetportal
- [http://www.linux.dk/ Linux.dk] - websted for danske Linux-interesserede
- [http://www.linuxbog.dk/ Friheden til at skrive bøger] - frit tilgængelige bøger om Linux
- [http://linuxwiki.org/ linuxwiki.org]
- [http://www.linux-svar.dk/ Gratis månedligt nyhedsbrev om Linux] - Gratis månedligt nyhedsbrev om Linux Kategori:Linux Kategori:Styresystemer Kategori:DK5 19.672 ja:Linux ko:리눅스 ms:Linux simple:Linux th:ลินุกซ์

UNIX

UNIX® er et meget udbredt styresystem med inspiration fra systemet Multics. UNIX blev oprindeligt udviklet af Ken Thompson og hans kolleger ved AT&T Bell Labs i 1969 og omskrevet i C i 1973 af Ken Thompson og Dennis Ritchie. UNIX blev første gang offentligt kendt da Ritchie & Thompson udgav artiklen "The Unix Time-sharing System" i juli 1974, og UNIX spredte sig herefter hurtigt i såvel industri som den akademiske verden. UNIX var det første styresystem skrevet i et højniveausprog (C), det første styresystem der kunne betragtes som transportabelt og et af de først udbredte styresystemer med virtuel hukommelse. Det var under UNIX, at man udviklede TCP/IP-protokollerne, som får Internettet til at fungere. Set fra et programmeringsmæssigt synspunkt er UNIX nem at have med at gøre, fordi alle vigtige funktioner kan aktiveres fra programmeringssproget C. Stort set alt i UNIX er lavet som filer. Med dette design er det muligt at behandle næsten alle enheder ens. Man behøver ikke at lave et program om, hvis det skal sende resultatet til en fil i stedet for skærmen. Data skal blot omdirigeres på afviklingstidspunktet. Det betyder også, at man nemt kan lave en sikkerhedskopi af en hel disk blot ved at læse den 'fil', der repræsenterer disken og skrive indholdet et andet sted. Mange brugere finder UNIX kompliceret, men baggrunden er blot, at systemet er meget fleksibelt opbygget. Den grundlæggende ide er, at et program skal lave én ting og gøre det godt. Det betyder, at der er masser af små specialprogrammer til UNIX. Et eksempel er komprimering af filer. Et program som WinZip samler og pakker filer i en arbejdsgang. Med UNIX foregår processen i to trin. Først sættes alle filerne sammen til en stor fil med programmet tar. Når det er overstået kan den store fil pakkes med et af de mange komprimeringsværktøjer, der kan pakke en enkelt fil. Over tid er er udviklet mange komprimeringsprogrammer, men tar bruges endnu. En række forskellige virksomheder markedsfører hver deres udgave af UNIX, blandt andre Sun, IBM og HP. I 1976 udvikledes den første udgave af BSD på University of California, Berkeley - ti år senere i 1984 skabtes GNU (GNU's Not Unix) som 'free software' - og mindre end ti år senere kom Linux til verden i Finland.

Genetisk UNIX og UNIX-lignende

I dag skelnes der kraftigt mellem "ægte UNIX-systemer" og "UNIX-lignende systemer". De i dag væsentligste genetiske UNIX-systemer er:
- Sun Solaris
- SCO Unix
- HP-UX
- AIX De mest udbredte UNIX-lignende systemer er:
- Linux
- BSD-familien: FreeBSD, NetBSD, OpenBSD og DragonFly BSD
- Darwin (Mach+BSD)-familien Mac OS X, Darwin (styresystem) Thompson og Ritchie modtog i 1983 ACM's Turing Award for deres bidrag til datalogien.

Se også

- Filesystem Hierarchy Standard

Litteratur

- D. M. Ritchie og K. Thompson, "The Unix Time-sharing System", Communications of the ACM vol. 17 No. 7 (juli 1974), pp. 365-37

Eksterne henvisninger

- [http://unix.se/ Välkommen till Unix.se! Här finner du information om allt möjligt Unix-relaterat] Kategori:Styresystemer Kategori:DK5 19.672 ja:UNIX ko:유닉스 ms:UNIX simple:Unix th:ยูนิกซ์

POSIX

POSIX er et fælles navn på en række beslægtede standarder defineret af IEEE, formelt kaldet IEEE 1003. Det internationale standardnavn er ISO/IEC 9945. Standarderne udsprang af et projekt, der blev påbegyndt omkring 1985, som havde det formål at standardisere applikationsprograms-grænsefladen til programmer designet til at køre på varianter af styresystemet UNIX. Udtrykket POSIX blev foreslået af Richard Stallman som svar på ønsket fra IEEE om et navn, der var til at huske. På engelsk er det næsten et akronym for Portable Operating System Interface, hvor X'et står for API'ets oprindelse i UNIX. I cirka 15 dokumenter specificerer POSIX bruger- og programgrænseflader til styresystemet. Som standard er kommando- og skriptskallen Korn-shell. Andre brugerprogrammer, tjeneste og værktøjer er awk, echo, ed, samt hundredevis af andre. Krævede programtjeneste er grundlæggende I/O (fil-, terminal- og netværks-) tjenester. Der medfølger et POSIX-testværktøj kaldet PCTS eller Posix Conformance Test Suite. Da IEEE har krævet meget høje priser for POSIX-dokumentationen og ikke tillader at standarderne offentliggøres på Internet, er man begyndt at hælde til Single UNIX Specification"-standarden, som er åben, modtagelig for kommentarer fra alle og frit tilgængelig på Internet. Den laves af The Open Group. Til GNU/Linux-systemer har Linux Standard Base flere fælles udvidelser og komplementære de facto-standarder. ja:POSIX ko:POSIX

Linux eller GNU/Linux

Linux-GNU/Linux-navnestriden har sit udspring i Linux, der er navnet på en kerne til et UNIX-lignende styresystem. Betegnelsen bruges også om et styresystem baseret på Linux. Denne sidstnævnte anvendelse af navnet Linux er omstridt. Nogle medlemmer af GNU-projektet mener, at et sådant styresystem bør kaldes GNU/Linux. fordi de fleste basale programmer i systemet er udviklet i GNU-projektet. I daglig tale bruges betegnelsen Linux også af mange, der ikke nødvendigvis er uenige med folkene bag GNU. En af de største fortalere for betegnelsen GNU/Linux er grundlæggeren af GNU Richard M. Stallman, som blandt andet kræver, at Linux-brugergrupper ændre deres navn til GNU/Linux-brugergruppe. Kategori:Linux

1991

Begivenheder

- Carbon nanotube opdages af Sumio Iijima.
- 2. januar - Sovjetisk militær besatte det største bladhus i Letlands hovedstad Riga.
- 2. januar - 327 af de største Brugser i Danmark gik sammen og blev til SuperBrugsen, meddelte FDB.
- 13. januar - Sovjetiske elitetropper dræber 15 mennesker i Litauens hovedstad Vilnius.
- 16. januar - Operation Desert Storm begynder.
- 17. januar - FN-allierede styrker (USA, England, Frankrig og Saudi-Arabien) gennemfører luftangreb mod Irak, der (i Golfkrigen 1991) havde holdt Kuwait besat siden august 1990.
- 11. februar - UNPO, the Unrepresented Nations & People Organization dannes i Haag i Holland.
- 25. juni - Slovenien erklærer sin uafhængighed af Jugoslavien.
- 1. juli - Warszawapagten opløses.
- 20. august - Estland erklærer sin uafhængighed fra Sovjetunionen.
- 21. august - Litauen erklærer sin uafhængighed fra Sovjetunionen.
- 5. oktober Linus Torvalds frigiver Linux
- 25. december - Mikhail Gorbatjov træder tilbage som præsident for Sovjetunionen.
- 26. december - Dumaen mødes og opløser Sovjetunionen.

Født

Dødsfald

- 8. januar - Steve Clark (guitarist i Def Leppard) døde af druk i sit hjem i Chelsea, London, England.
- 17. januar - Kong Olav V af Norge.
- 11. februar - Oscar Nitzchke, tysk arkitekt.
- 28. september - Miles Davis, musiker.
- 24. november - Freddie Mercury, sanger

Sport

- 27. januar - Super Bowl XXV New York Giants (20) besejrer Buffalo Bills (19).
- Ryder Cup, golf - USA 14½-Europa 13½

Nobelprisen

- Fysik - Pierre-Gilles de Gennes
- Kemi - Richard R Ernst
- Medicin - Erwin Neher, Bert Sakmann
- Litteratur - Nadine Gordimer
- Fred - Aung San Suu Kyi
- Økonomi - Ronald Coase

Bøger

- The Ants af Edward O. Wilson og Bert Holldöbler.
- Stranger in a Strange Land af Robert A. Heinlein. 91 als:1991 ja:1991年 ko:1991년 nb:1991 simple:1991 th:พ.ศ. 2534

Finland

Finland er et nordisk land afgrænset af Østersøen til sydvest, Finske Bugt til sydøst og den Botniske Bugt til vest. Sverige, Norge og Rusland har landegrænse med Finland.

Suomen Tasavalta Republiken Finland

Billede:Finland_flag_medium.png	Billede:Finland_coat.png
(Detaljer)	(Fuldt billede)

Nationalt motto: Ingen

Officielt sprog

finsk, svensk, samisk

Hovedstad

Helsinki (Helsingfors)

Præsident

Tarja Halonen

Statsminister

Matti Vanhanen

Areal
- Total
- heraf vand

Areal 63
337.030 km²
9,4%

Befolkning
- Total (2000)
- Pr. km²

Størrelse 106
5.175.783
15,4 pr. km²

Uafhængighed

Dato fra Rusland 6. december 1917

UTC +2

.FI

International tlfkode

358

Billede:Finland-Pos.png

Historie

Uddybende artikel: Finlands historie Finlands næsten 700 års fællesskab med det svenske kongedømme begyndte i 1154 med introduktionen af kristendommen af den svenske kong Erik. Svensk blev det dominerende sprog i overklassen og i administrationen. Efter udgivelsen af det finske nationale epos Kalevala og en efterfølgende finsk nationalisme i det 19. århundrede afløstes svensk af finsk også i administrationen. I 1809 blev Finland erobret af Zar Alexander 1. og blev derefter et autonomt område forbundet med det russiske imperium indtil slutningen af 1917. Den 6. december 1917, kort efter den russiske revolution erklærede Finland sin uafhængighed. I 1918 oplevede landet en kort og meget bitter borgerkrig som prægede landet i årene derefter. Under 2. verdenskrig kæmpede Finland mod Sovjetunionen to gange: Første gang i Vinterkrigen 1939-1940 og igen i 1941-1944. Den sidste krig blev efterfulgt af Laplandskrigen i 1944-1945 hvor Finland kæmpede mod Nazityskland, efter at tyskerne trak deres tropper tilbage fra Nordfinland. Traktater underskrevet i 1947 og 1948 med Sovjetunionen indeholdt stærke forpligtelser for landet samt en række betingelser for landets territorialgrænser. Efter opløsningen af Sovjetunionen blev det muligt for Finland at føre en anderledes udenrigspolitik, og landet blev medlem af EU i 1995.

Politik

Uddybende artikel: Finlands politik Finland har et blandet præsidentstyre/parlamentarisk system, hvor magten er delt mellem præsidenten (som vælges direkte for en 6 års periode), og som har det primære ansvar for nationens sikkerhed og udenrigsforhold, og statsministeren som har det primære ansvar for de øvrige områder. Præsidenten udnævner statsministeren og resten af regeringen. Regeringen består af statsministeren og de øvrige stabsministre samt et "ex-officio" medlem, justitsministeren. Forfatningsmæssigt er det etkammerede parlament (Eduskunta) med sine 200 medlemmer den øverste myndighed i Finland. Det kan ændre forfatningen, tvinge regeringen til at træde tilbage, og kan omgå præsidentens vetoer. Lovgivning kan foreslås af præsidenten, regeringen eller et af Eduskuntaens medlemmer, som vælges ved et repræsentativt valg for en fireårig periode. Det retslige system er delt mellem retsinstanser for civile og kriminelle forhold og specialretsinstanster for forholdet mellem offentligheden og de administrative organer. Det finske retssystem består af lokale retsinstanser, regionale appelretsinstanser og en højesteret.Finland er også kendt for deres mange prostituerede og for deres megen porno der flyder i gaderne. Ministeren for porno siger at det er landet med mest sex.

Provinser

right Uddybende artikel: Finlands provinser Finland består af 6 len (läänit, ental - lääni), efter en omorganisering i 1997 hvor der var 12 len.
- Ålandsøerne (Åland/Ahvenanmaa)
- Østfinland (Itä-Suomen lääni)
- Lapland (Lappi/Sápmi)
- Oulu (Oulun lääni)
- Sydfinland (Etelä-Suomen lääni)
- Vestfinland (Länsi-Suomen lääni) Landskabet Ålandsøerne har en høj grad af selvstyre.

Geografi

Uddybende artikel: Finlands geografi Finland er de tusind Søers land. Mere præcist har landet 187.888 søer og 179.584 øer. Det finske landskab er primært fladt med få bakker og det højeste punkt Haltitunturi med sine 1.328 meter er beliggende i den nordvestlige del af Lapland. Udover de mange søer er landskabet præget af skovområder og en meget lille del som opdyrket landområde. Den største del af øerne er beliggende i sydvest som en del af Ålandsøerne, og langs den sydlige kystlinje i Finske Bugt. Klimaet er et nordligt tempereret klima, karakteriseret ved kolde, enkelte gange meget kolde, vintre og relativt varme somre. En fjerdedel af Finlands territorium ligger over den arktiske cirkel, og solen går derfor ikke ned om sommeren over en periode på 73 dage, og senere om vinteren står den ikke op i en periode på 51 dage.

Økonomi

Uddybende artikel: Finlands økonomi Finland har en højt industrialiseret markedsøkonomi, med et BNP per indbygger som i England, Frankrig, Tyskland eller Italien. Dets hovedsektor er fabrikation - især træ, maskinvæsen, telekommunikation og elektronik industri. Handel er vigtigt for landet, da eksporten udgør næsten en tredjedel af bruttonationalproduktet. På nær tømmer og en del mineraler er Finland afhængig af råvareimport, energiimport og en lang række råfabrikationsvarer. Med baggrund i klimaet er landbruget koncentreret om at skabe selvforsyning i de basale fødevarer. Skovdrift, som er en vigtig eksportindtægt, yder en alternativ beskæftigelse for landbefolkningen. En stærkt forøget integration i Vesteuropa har ført til at Finland var et af de 11 lande som blev en del af Euro-landene den 1. januar 1999. Det forventes at denne integration vil fortsætte i de kommende år, og dominere det økonomiske billede i landet.

Demografi

Uddybende artikel: Finlands demografi Der er to officielle sprog i Finland: finsk, som tales af 93 % af finnerne, og svensk som tales af finlands-svenskerne, som udgør 6 % af befolkningen. De samiske sprog været officielle sprog i Samernes hjemstavnsområder siden 1992. I nord taler cirka 7.000 samer det finsk-ugriske sprog samisk. Andre mindre minoriteter udgøres af russere, jøder og romaere. De fleste finner (89 %) er medlemmer af den evangelisk-lutherske kirke. En minoritet på 1 % tilhører den østeuropæiske ortodokse kirke. Resten udgøres af forholdsvis små grupper af romersk-katolske, protestanter og muslimer.

Kultur

Uddybende artikle: Finlands kultur
- Kalevala
- Kantele
- Sauna

International pressefrihed

- [http://www.rsf.fr/article.php3?id_article=4116 Presse friheds indeks:] Rangeret 1 ud af 139 lande.

Øvrige emner

- Finlands arkitektur
- Finlands kendte personer
- Finlands kommunikation
- Finlands militær
- Finlands nation
- Finlands transport
- Finlands turisme
- Finlands udenrigsforhold

Eksterne henvisninger

- [http://www.finland.dk Generelinformaiton og rejseinformation om Finland] Kategori:Norden Kategori:Europæiske lande Kategori:Europarådet Kategori:Finland fiu-vro:Soomõ [[got:

Linus Torvalds

Linus Benedict Torvalds (født 28. december 1969 i Helsinki, Finland) tilhører Finlands svensktalende mindretal. Han begyndte udviklingen af Linux, en styresystems-kerne, og fungerer i dag som projektkoordinator. Inspirationen kom fra demosystemet Minix udviklet af Andrew Tanenbaum, men han følte at der var et behov for et komplet UNIX-styresystem som han kunne køre på sin pc. Den oprindelige Linux-kerne blev primært udviklet på Torvalds eget udstyr i hans fritid.

Ekstern henvisning

- [http://www.cs.helsinki.fi/u/torvalds/ Linus Torvalds' hjemmeside] Torvalds, Linus Kategori:Programmører ja:リーナス・トーバルズ ko:리누스 토르발스 ms:Linus Torvalds simple:Linus Torvalds

Kildekode

Kildekode (på engelsk: source code) er den tekst i et programmeringssprog, som programmøren har skrevet. Kildekoden kan så enten fortolkes og afvikles direkte af computeren eller kompileres (oversættes) til maskinkode til senere afvikling på computeren. Kildekode kan altså læses og forstås af programmører, som kender det programmeringssprog, kildekoden er skrevet i. For at kunne ændre i et stykke software er man nødt til at have kildekoden, hvorfor der ved nogle softwarekontrakter er krav om medlevering af kildekoden ved erhvervelse af kritiske systemer eller softwareløsninger. Software, hvor kildekoden kan erhverves på forlangende uden andre omkostninger end distributionsomkostningerne, samt muligheden for at videredistribuere ændringer baseret på kildekoden, kaldes fri software eller open source-software. Kategori:Datalogi Kategori:DK5 19.65 ja:ソースコード ms:Kod sumber

Programmør

En programmør er en person, som udvikler programmer (software) til computere. Titlen som verdens første programmør tilskrives Ada Augusta Lovelace, der i 1800-tallet arbejdede sammen med Charles Babbage på hans Analytical Engine. Programmeringssproget Ada er opkaldt efter Ada Augusta Lovelace.

Se også

- Kendte programmører

Ekstern henvisning

- [http://www.jargon.net/jargonfile/t/TheStoryofMel.html The Story of Mel, a Real Programmer] Kategori:Datalogi ja:プログラマ th:โปรแกรมเมอร์ zh-cn:程序员

IBM

International Business Machine Corporation (IBM) har hovedkontor i Armonk, New York, USA, og dansk hovedkontor i Lyngby. Virksomheden fremstiller og sælger computerhardware, -software og -tjenesteydelser. Med over 316.000 ansatte og indtægter på cirka 81 milliarder dollar i 2002, er IBM et af de største og ældste it-firmaer i verden, kun NCR er ældre. IBM har udviklingsafdelinger over hele verden og forskningscentre i Austin, Beijing, Delhi, Cambridge (Massachusetts), Haifa, New York, San Jose (Californien), Tokyo og Zürich. Virksomheden er til stede i næsten alle markedssegmenter indenfor hardware, fra mainframe-computere (hvor den er markedsdominerede) til bærbar computere. Den fremstiller også et bredt udvalg af grundkomponenter, såsom harddiske, som anvendes både i egne og andre virksomheders produkter. Dog kommer flere og flere af virksomhedens indtægter fra konsulentarbejde, fremfor almindelig produktfremstilling. IBM har blandt andet, i WebSphere Porteføljen, skabt den mest alsidige og dækkende integrationsplatform, som også danner et meget bredt dækkende grundlag for f.eks. SOA (Service Orienteret Arkitektur), hvilket anses for fremtiden inden for it-branchen. På grund af størrelsen og det blå logo er firmaet også kendt som Big Blue (Store Blå).

Historie

IBM's historie begyndte flere årtier før udviklingen af computeren - før den tid, produceredes hulkortmaskiner. Oprindeligt hed virksomheden Computing Tabulating Recording Corporation (CTR), der blev oprettet som aktieselskab den 15. juni 1911 i Binghamton, New York. Denne virksomhed var en fusion mellem Tabulating Machine Corporation, Computing Scale Corporation og International Time Recording Company. Direktøren for Tabulating Machine Corporation var på daværende tidspunkt Herman Hollerith. Thomas J. Watson Sr., der grundlagde IBM, blev direktør for CRT i 1914 og administrerende direktør i 1915. Den 14. februar 1924 ændrede CTR sit navn til International Business Machines Corporation (IBM). Virksomhederne, der fusionerede under CTR-navnet, fremstillede et bredt udvalg af produkter, blandt andre tidsstyringssystemer, vægte, automatiske kødskærere og vigtigst af alt for udviklingen af computeren, hulkortudstyr. Med tiden kom CTR til at fokusere udelukkende på hulkortudstyret og indstillede sine øvrige aktiviteter.

Forskellige fakta

Selvom IBM ikke opfandt den personlige computer, blev arkitekturer, som er klonet fra deres oprindelige 1981-design (der var afhængigt af tredjepartskomponenter), industristandarden. Microsoft og Intel blev monopol-leverandører af to af nøglekomponenterne i de kompatible systemer. Den 19. januar 1993 offentliggjorde IBM et underskud på 4,97 milliarder dollar i 1992, hvilket på daværende tidspunkt var det største virksomhedsunderskud på et år i USA's historie. IBM's logo blev designet af Paul Rand. Louis V. Gerstner, Jr. var bestyrelsesformand og administrerende direktør for IBM fra 1. april 1993 indtil 29. januar 2002 hvor Samuel J. Palmisano blev valgt som administrerende direktør. Administrerende direktør for IBM i Danmark er Lars Mikkelgaard-Jensen. IBM-overtagelser i de senere år:
- Lotus Development Corporation i 1995 for 3,5 milliarder dollar.
- Tivoli Systems i 1995 for 750 millioner dollar.
- Sequent Computer Systems i 1999 for 810 millioner dollar.
- Informix Software (et køb af aktiver fremfor en egentlig overtagelse) i 2001 for 1 milliard dollar.
- PricewaterhouseCoopers' Consulting i 2002 for 3,5 milliarder dollar (genberegnet af IBM i august 2003 som 3,9 milliarder dollar).
- Rational Software Corporation i 2003 for 2,1 milliarder dollar.
- Mærsk Data i 2004 for et ukendt beløb

Eksterne henvisninger

- [http://www.ibm.com/ IBM's websted i USA]
- [http://www.ibm.dk/ IBM's danske websted]
- [http://www.research.ibm.com/ IBM Research]
- [http://www.research.ibm.com/cambridge IBM Research i Cambridge] Kategori:It-virksomheder ja:IBM ko:아이비엠 th:ไอบีเอ็ม

Mainframe

Mainframe-computere et et udtryk fra computer-udviklingen omkring 1970. På dette tidpunkt blev det nødvendigt at skelne mellem de traditionelle store "hovedcomputere" og de nye mindre og billigere minicomputere. Da de første reelle computere dukkede op midt i 1960'erne, var de så dyre og store, at man ikke kunne tildele hver bruger en. I stedet placerede man en computer centralt, og lod så de enkelte brugere arbejde op mod denne fra deres terminal. Terminalen var en "dum" skærm, der kun kunne præsentere information den fik fra serveren (mainframen). Ordret "mainframe" anvendes i dag om de store servere fra 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne, men teknikken er på ingen måde død. Nye begreber som "tynde klienter" bygger på de samme tanker om deling af fælles regnekraft, dog er brugerflader og processorhastighed forbedret betragteligt med årene. Der er fordele og ulemper ved at dele en central maskine. Fordelene er blandt andre administrative og driftmæssige. Det er også nemmere at sikre maskinen og dens lager fysisk end hvis data og maskiner er spredt i eksempelvis et kontorlandskab. Kategori:Computere ja:汎用コンピュータ

X86

x86 eller Intel 80x86 er en fællesbetegnelse for mikroprocessorerne 8086, 8088, 80186, 80286, 80386 og 80486 samt senere kompatible arkitekturer. Udviklet i slutningen af 1970'erne af Intel som en CPU egnet til mikrodatamater. Valgt af IBM til deres PC-XT, der hurtigt blev klonet af andre producenter. Intel valgte i begyndelsen af 1980'erne at udvide arkitekturen til multitasking og beskyttelse af hukommelsesområder – resultatet af dette blev 80286. Desværre viste det sig at de nye funktioner var svære at bruge og ikke tilføjede den ønskede merværdi. Beskyttelsesmodellen i 80286 var baseret på blokke af variabel størrelse med en dertil hørende selektor, hvor en blok kunne flyttes i det fysiske lager og evt. til disk (swap). Kort efter kom 80386 med en 32-bit-arkitektur, der erstattede 16-bit-registrene med 32-bit-registre samt tilføjede en RISC-inspireret hukommelsesmodel med sidebeskyttelse i stedet for 80286'erens beskyttelsesmodel. I 80486 blev co-processoren til beregning af flydende kommatal integreret i samme chip som resten af CPU'en. Efterfølgende er der kommet en række udgaver alle baseret på den arkitektur, der blev defineret i 80386eren, f.eks. Pentium, Pentium Pro, Pentium II/III/4, AMD K5, K6, Cyrix C3. En del af disse senere processorer har tilføjet nye instruktioner til behandling af lyd- og billed-data, disse kendes under navne som MMX, SSE, 3DNow! o.l. Arkitekturen er kopieret af andre producenter som AMD og Cyrix. Kategori:Datalogi ja:80x86

GPL

GNU General Public License (forkortes ofte GPL) er en softwarelicens, der er den mest udbredte til Free Software- og open source-programmer. Licensen er udarbejdet af Free Software Foundation til brug i GNU-projektet. Baggrunden for GPL er at give brugeren en række friheder og sikre, at disse friheder også gælder for afledte værker. Den slags licenser kaldes for Copyleft.

Se også

- GNU Lesser General Public License
- GNU Free Documentation License

Henvisninger/kilder

- [http://www.gnu.org/licenses/gpl.html GNU General Public License] Kategori:Immaterialret ja:GNU General Public License ko:GNU 일반 공중 사용 허가서 th:GNU General Public License

Fri software

Fri software (engelsk: free software) er software udgivet under en fri software-licens. Disse licenser giver brugeren mulighed for at redistribuere og ændre softwaren. For mange er dette nogle friheder som bør respekteres -- for andre er det blot en metode til at udvikle software af højere kvalitet. Sidstnævnte gruppe bruger oftest termen open source. Fri software bør ikke forveksles med gratis software eller freeware. Fri software kan godt være kommerciel, selvom redistribuering er tilladt. De bedst kendte fri software-licenser er GNU General Public License (GPL) og GNU Lesser General Public License (LGPL) fra Free Software Foundation.

Friheder

For at en licens kan kaldes for en fri software-licens skal den opfylde følgende friheder:
- Friheden til at benytte programmet til ethvert formål (frihed 0).
- Friheden til at lære, hvordan programmet virker og forandre det efter egne behov (frihed 1). Adgang til kildekoden er en betingelse for at dette.
- Friheden til at redistribuere kopier, så du kan hjælpe din nabo (frihed 2).
- Friheden til at forbedre softwaren og udgive forbedringerne til offentligheden, så hele samfundet kan få gavn af det (frihed 3). Adgang til kildekoden er ligeledes en betingelse for dette.

Se også

- Copyleft
- GNU
- Free Software Foundation
- Open source
- Richard Stallman

Eksterne henvisninger/kilder

- [http://gnu.org/licenses/license-list.html#SoftwareLicenses GNUs liste over licenser der opfylder kravene til fri software-licenser og er kompatible med GNU GPL]
- [http://gnu.org/philosophy/free-sw.da.html GNU-projektets definition på fri software]
- [http://gnu.org/philosophy/why-free.da.html Hvorfor software ikke bør have ejere - essay af Richard Stallman]
- [http://gnu.org/home.da.html GNU-projektet]
- [http://fsf.org Free Software Foundation] Kategori:Programlicenser Kategori:Immaterialret ja:フリーソフトウェア ko:자유 소프트웨어 simple:Free software th:ซอฟต์แวร์เสรี zh-min-nan:Chū-iû nńg-thé

Server

En server er en computer, som deler sine ressourcer såsom periferiudstyr og filer med andre computere, kaldet klienter, på et datanet. Det er muligt for en computer at være klient og server samtidig. Desuden kan det være et program, som modtager forespørgsler fra andre programmer og sender et svar tilbage. Inden for første kategori findes mange forskellige grupper, blandt andet dataserver, som hovedsageligt udfører beregninger, og filserver, som hovedsageligt opbevarer filer. En servers formål er at give et antal klienter adgang til regnekraft og/eller data. Et godt eksempel på dette er en webserver, der kan stille en HTML-side til rådighed for alle andre maskiner, som er tilsluttet world wide web. Begreberne klient og server stammer fra 1970'ernes terminal- og mainframe-kultur. Der kommer flere og flere ny servermuligheder i alle computer, som f.eks X-internet, webserver og Microsofts .Net. Disse tiltag gør det muligt for selv mindre computere at fungere som servere. Kategori:Datalogi Kategori:Kommunikation Kategori:Computere als:Server ja:サーバ ko:서버 simple:Server th:เซิร์ฟเวอร์

UNIX

Genetisk UNIX og UNIX-lignende

Se også

- Filesystem Hierarchy Standard

Litteratur

- D. M. Ritchie og K. Thompson, "The Unix Time-sharing System", Communications of the ACM vol. 17 No. 7 (juli 1974), pp. 365-37

Eksterne henvisninger

Filesystem Hierarchy Standard

Filesystem Hierarchy Standard (FHS) definerer hoved katalogerne og deres indhold i Linux og andre UNIX baserede styresystemer. Alle filer og kataloger viser sig under rodkataloget (eng. root directory) "/", selv hvis de er gemt på andre fysiske lagerenheder. Her er eksempler på kataloger defineret i FHS:
- /bin/ Essentielle kommandoer i binær- eller tekst-filformat (eng. binaries) for alle brugere (cat, ls, cp...).
- /dev/ Essentielle lagerenheder.
- /home/ Brugernes hjemmekataloger (eng. home directories).
- /etc/ Operativsystemets konfigurationsfiler.
- /lib/ Biblioteker (eng. libraries) som er essentielle kommandoer i /bin og /sbin .
- /var/ Filer der ændres hele tiden (eng. Variable files) - som f.eks. logs og midlertidige filer (eng. temporary files).
- /opt/ Statiske applikation software pakker.
- /sbin/ Essentielle system kommandoer i binær- eller tekst-filformat (init, route, ifup..) (eng. system binaries).
- /proc/ Virtuelle filsystem filer, som dokumenterer kerne status, mest tekst-filer (uptime, network...).
- /mnt/ Midlertidige mountede filsystemer på (flytbar) lagerenheders inddelinger (eng. partitions). (nmt er en forkortelse for mount point (eng. for monterings punkt))

Eksterne adresser

- [http://www.pathname.com/fhs/ Home of the FHS standard] Kategori:DK5 19.67

SSLUG

Skåne Sjælland Linux User Group forkortet SSLUG er en forening af brugere af styresystemet Linux- en såkaldt Linux-brugergruppe, der primært er for brugere fra Sjælland og Skåne. SSLUG har i dag over 5000 medlemmer og er aktiv inden for it-politik, hvor der især kæmpes imod softwarepatenter i Danmark og EU. På trods af at foreningen er svensk, så er langt den største del af medlemmerne danske, hvilket blandt andet har medført et krav i vedtægterne om, at mindst et bestyrelsesmedlem skal være svensk.

Aktiviteter

SSLUG står blandt andet bag:
- »Den Store Danske Ordliste« - et projekt for udvikling en fri dansk ordbog til stavekontrol. Ordlisten benyttes blandt andet af kontorpakken OpenOffice.org.
- »Linuxbog-projektet« - der udgiver en række bøger om Linux.
- Det anarkistiske kalendersystem ADiCT.
- Månedlige hyggemøder på begge sider af Øresund.
- Medarrangør af den årlige fri software-konference LinuxForum.
- Sandkasse i Roskilde hver mandag, hvor der nørdes frit.
- Arrangør af det årlige Linuxparty i Roskilde.

Historie

SSLUG blev stiftet den 27. maj 1996 på foranledning af Martin Svensson og Martin Wahlén, som afholder det første møde på Kajplats 305 i Malmø. Under den danske storkonflikt i maj 1998 var SSLUG medarrangør af den første Linux-konference i Danmark med navnet Linux 98, hvor der kom 500 deltagere. I slutningen af 1998 og starten af 1999 går udviklingen stærkt og på under et år går foreningen fra 200 medlemmer til 6000 medlemmer og bliver en af verdens største Linux-brugergrupper. Foreningen har lige siden haft over 5000 medlemmer.

Eksterne links:

- [http://www.sslug.dk/ SSLUGs hjemmeside]
- [http://www.sslug.dk/locale/ Lokaliseringsprojekter]
- [http://da.speling.org/ Den Store Danske Ordliste]
- [http://www.linuxbog.dk/ Linuxbog-projektet]
- [http://www.adict.net/ ADiCT]
- [http://www.linuxparty.dk/ Linuxparty.dk]
- [http://groups.google.com/group/comp.os.linux.announce/browse_thread/thread/2004178af503bb4f/f2905e2ff3ceac9b LOCAL: (Sweden) SSLUG will be started] - annonceringen på nyhedsgruppen comp.os.linux.announce at SSLUG vil blive startet den 27. maj 1996.
- [http://www.linuxforum.dk/ LinuxForum] Kategori:Linux Kategori:Foreninger

ØJLUG

Østjyllands Linux User Group (ØJLUG) er en brugergruppe for alle Linux-brugere, -entusiaster og -interesserede i hele Østjylland. ØJLUG her til formål at fremme Linux på alle områder, at hjælpe hinanden og andre Linuxbrugere, samt at lave arrangementer for for begyndere og erfarne linuxbrugere.

Historie

Der manglede en Linux-brugergruppe for Linux-brugere i Østjylland, og derfor besluttede Martin Willemoes Hansen at oprette én. Han sendte et e-brev til Henning C. Nielsen og Gunner Carstens for at høre om de var intereserede i at være med. I foråret 2005 blev Østjyllands Linux User Group derfor oprettet af Martin Willemoes Hansen, Gunner Carstens og Henning C. Nielsen. D. 10. april 2005, kom der for alvor gang i planlægningen af ØJLUG, beslutningen om indkøb af domæne, oprettelse af hjemmeside, e-post-lister og webforum blev taget. Desuden blev det første spæde program planlagt, og udkastet til en pressemeddelelse blev skrevet. Brugergruppen blev til en forening på arbejdernes kampdag d. 1. maj 2005. Martin Willemoes Hansen, Henning C. Nielsen, Gunner Carstens, Mads Darø Kristensen og Dennis Decker Jensen blev valgt ind i bestyrelsen og første version af foreningens vedtægter blev godkendt. Den 6. maj 2005 udsendte Østjyllands Linux-brugergruppe en pressemeddelelse og blev dermed offentliggjort og almen kendt. I den forbindelse blev der en del omtale af brugergruppen.

Se også

- [http://www.oejlug.dk/fundanemt/files/markedsfoering/oejlug-pressemeddelelse.pdf ØJLUG's pressemeddelse ved oprettelsen]
- [http://www.oejlug.dk/oejlug/vedtaegter/ ØJLUG's vedtægter]
- SSLUG

Eksterne links:

- [http://www.linuxbog.dk/ Friheden til at skrive bøger] - frit tilgængelige bøger om Linux
- [http://www.linux.dk/ Linux.dk] - websted for danske Linux-interesserede
- [http://www.linuxin.dk Linuxin.dk] - dansk internetportal
- [http://linuxwiki.org/ linuxwiki.org]
- [http://www.sslug.dk/ SSLUG's hjemmeside]
- [http://www.oejlug.dk/ ØJLUG's hjemmeside] Kategori:Linux Kategori:Foreninger

Kategori:Styresystemer

Styresystemer - operativsystemer inden for it og edb ::kan underinddeles i enkelte styresystemer kategori:DK5 19.61 Kategori:Datalogi ja:Category:オペレーティングシステム ko:분류:운영 체제

Kategori:DK5 19.672

19.672 Enkelte operativsystemer ::Gruppen er underinddelt alfabetisk efter systemnavn uden eventuel versionsangivelse Kategori:DK5 19.67

Omar Bradley

Omar Nelson Bradley, xeral de brigada dos Estados Unidos. Naceu en Clark, Missouri (EUA) o 12 de febreiro de 1893, estudiou coma o seu amigo George S. Patton Jr. na Academia Militar de West Point, graduándose con excelentes calificacións. Na Segunda Guerra Mundial, participou na campaña de África e no desembarco de Sicilia. Durante a liberación de Francia comandou o I exército e foi o responsable do 12º Grupo de Exércitos. Morreu en Nova York o 8 de abril de 1981. Bradley, Omar Bradley, Omar

statystyki online slots Reklama pozycjonowanie hosting

:: RELATED NEWS ::

Phantoms (novel)
Phantoms is a novel by science fiction/horror writer Dean R. Koontz. The plot centers around two sisters discovering that every living being in their Colorado mountain resort hometown has mysteriously disappeared. Police and scientists come to investigate, revealing a horrible and ancient evil.

Plot

The sisters arrive in the town